Birgits historie med skinScan

Birgit har sendt os denne historie om sine erfaringer med skinScan. Har du lyst til at fortælle os din historie om, hvordan du bruger skinScan, eller hvordan appen har hjulpet dig, så send os gerne en mail på info@teleskin.com

birgit

Birgit: Der var kræft

Jeg hentede skinScan – mest af nysgerrighed. Jeg har altid haft mange modermærker, så jeg tænkte, det var en fin måde at tjekke dem på. Jeg havde et par stykker, der var 6-8 mm i diameter, så dem scannede jeg ind.

Jeg havde tidligere spurgt min læge om dem, men han sagde, de så fine ud, så der blev ikke gjort yderligere. På det ene modermærke “bonnede” appen ud på tre punkter, men jeg tog det egentlig ikke så tungt, for lægen havde jo sagt, det var ok.

I øvrigt vidste jeg heller ikke, hvor alvorlig modermærkekræft er (det er der ALT for lidt fokus på!), så jeg var ganske rolig. Alligevel må der have været en indre stemme i mig, for jeg gentog ret hurtigt scanningen og tilføjede “ændring” i form af kløe, og da meddelte den, jeg burde søge læge. Jeg fik en træls fornemmelse og besluttede, at uanset hvad lægen sagde, ville jeg insistere på at få det fjernet. Det blev nu slet ikke nødvendigt at insistere, for lægen – der var en anden end min sædvanlige – ringede til hudlægerne med det samme og fik en akuttid.

Derfra gik det hele stærkt, og det viste sig jo at være modermærkekræft; dog heldigvis uden spredning. Men jeg er helt sikker på, at havde det ikke været for skinScan, havde jeg først fået opdaget mit kræft meget senere, og så tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt. Jeg er i kontrolforløb, men bruger appen til mine øvrige modermærker. Kommer der udsving igen i forbindelse med en scanning, vil jeg ikke tøve med at reagere på det, og jeg anbefaler den til alle, jeg kender.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *