Pressemeddelelse 03.09.2016

Spørg lægen via din app

En ny funktion i skinScan gør, at du kan få en lægelig vurdering nemt og bekvemt ved at bruge din mobiltelefon.

Det alt for høje antal mennesker, der får modermærkekræft, er baggrunden for skinScan, der kan downloades til mobiltelefonen gratis. 96.000 skandinaver har allerede downloaded app’en, der hjælper den enkelte med selv at kunne holde øje med modermærker og forandringer i huden.

Når man scanner et modermærke med appen, får man med det samme at vide, om modermærket er typisk eller atypisk. App’en ser bl.a. på modermærkernes størrelse, farve og form. Hvis modermærket er atypisk, anbefales det at konsultere en læge for at få det undersøgt nærmere.

Spørg vores læge direkte

Som en ny service til brugerne, tilbyder skinScan nu muligheden for, at du kan få vurderet dit modermærke indenfor 48 timer af en af skinScans læger.

Vurderingen vil tage udgangspunkt i det eller de billeder, du har taget af dit modermærke og sendt til lægen. Vores læger har alle specialviden indenfor hudkræft eller modermærker, og kan derfor vurdere dit modermærke ud fra det billede, du har taget.

Det er vigtigt at understrege, at skinScans læger ikke stiller diagnoser, men de kan hjælpe med at vurdere, om der er grund til yderligere undersøgelse af et modermærke, eller om det er forsvarligt selv at observere i en periode.

En diagnose kan udelukkende stilles på basis af en klinisk undersøgelse, og eventuelt vævsprøve.

Servicen er på tilbud til 99 kr. som betales direkte i appen. De funktioner, du kender, i skinScan er fortsat gratis at anvende.

Yderligere oplysninger

tlf.: 22 80 98 14
mail: info@teleskin.com