Indlæg

Peters tur over USA

Peter Møller er ramt af modermærkekræft, men det skal ikke forhindre ham i at udleve et drøm: Han cykler nu tværs over USA sammen med vennen Erik.

Peter Møller, 65, blev i november 2013 ramt af modermærkekræft i stadie T2. Det har medført operationer, behandlinger og kontroller ca. hver 3. måned. Og der går 5 til 10 år, inden han kan slappe af og tro på, at han er kræften kvit.

Læs Peters historie her.

I stedet for at sætte sig ned og lade kræften bestemme over sit liv, har Peter besluttet at føre en gammel drøm ud i livet. Sammen med sin ven cykler han tværs over USA, og så sætter han fokus på den alvorlige kræftform modermærkekræft.

Turen er på 5.235 km, og Peter forventer, at det vil tage fire og en halv uge at tilbagelægge de mange kilometer.

Læs om turen her.  www.acrossusaonbike.dk

peter og erik

TeleSkin følger Peters tur tværs over USA, hvor han blandt andet sætter fokus på, hvordan man beskytter man sig mod solens stråler, når man skal cykle gennem Nevadas ørken, hvor solen virkelig er ubarmhjertig.

Peter ønsker at sende et klart signal om, hvor vigtigt det er at holde øje med sin hud og komme til læge i tide, så der hurtigt kan sættes ind med behandling, hvis man har modermærkekræft.

I forbindelse med turen samler Peter og Erik ind til Kræftens Bekæmpelse. Du kan støtte deres indsamling her: https://www.cancer.dk/traedtil/hjaelperytter/vis/usa-pa-tvaers-pa-cykel-2016/

Før under og efter turen vil Peter skrive en række blogindlæg om turen og om modermærkekræft. Vi glæder os til at følge Peters rejse og håber mange flere har lyst til at følge med.

 

9-12% af danskerne går stadig i solarium

tanning-facts

Andelen af solariebrugere i Danmark er faldet i løbet af de seneste år. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens seneste rapport over danskerne solarievaner i 2015 går mellem 9-12% af danskerne desværre stadig i solarium, trods den øgede risiko for at udvikle kræft i huden.

Risikoen for at få modermærkekræft stiger hver eneste gang, du går i solarium, og går man i solarium inden man fylder 35 år, øges risikoen med helt op til 60%.

Vi har samlet lidt fakta og myter om at gå i solarium.

Fakta og myter omkring solarie

Det er et sundhedstegn at være brun

Forkert – Når huden bliver solbrændt, er det et tegn på, at huden forsøger at beskytte sig mod de skadelige UV-stråler, så det er ikke et tegn på sundhed.

Det giver flottere hud at gå i solarium

Forkert – På lang sigt bliver huden gullig, får flere rynker og pigmentpletter.

Det er godt at få sol fra solarie inden en solferie

Forkert – Forskning har vist, at den brune farve, man opnår i et solarie, kun giver en begrænset beskyttelse på omkring faktor 2-4. Tager du på solferie, har du brug for en faktor 30. Den forøgende kræftrisiko er ikke den minimale ekstra beskyttelse værd.

Solarium er en god kilde til D-vitamin

Der er ingen danske standarder for sammensætning af UV-stråler i solarier. Derfor kan man ikke vide, om et solarie giver D-vitamin. Derimod øger man risikoen for kræft i huden betydeligt. Derfor anbefales det at dække sit D-vitaminbehov gennem fornuftige solvaner om sommeren og gennem varieret kost. Se mere om D-vitamin her.

Man bliver ikke solskoldet i et solarium

Forkert – Man kan blive lige så solskoldet og forbrændt i et solarium, som i den rigtige sol. Solariets stråler er ofte meget mere intense end den naturlige sol.

Man bliver nemmere brun, når man har været forbrændt

Forkert – Forbrændt hud er skadet, og selv den mindste rødme er tegn på, at huden har taget skade. Jo flere gange huden har været solskoldet gennem livet, jo højere er risikoen for at udvikle kræft i huden.

Læs også: Modermærkekræft rammer de unge

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 

D-vitamin er nødvendig for din krop

D-vitamin bliver dannet, når solens uv-stråler rammer din hud. Og det er vigtigt at du får den nødvendige dosis D-vitamin.

Hvorfor er D-vitamin så vigtig

Kroppen har brug for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare dine knogler stærke gennem hele livet. D-vitamin forebygger desuden en række sygdomme.

Sådan får du D-vitamin i løbet af vinteren

De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin i løbet af sommeren, hvis blot de er ude mellem 10-20 minutter om dagen tre gange om ugen. Om sommeren bliver ”lageret” af D-vitamin fyldt op og du kan bruge af dette lager i løbet af vinteren, hvor du ikke kan få D-vitamin fra solen.

Du kan få D-vitamin gennem kosten.

Du kan få D-vitamin gennem kosten fra f.eks. fede fisk, lever, mælkeprodukter og kød. D-vitamin findes i store mængder i æg, og især i de fede fisk sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk m.fl.

Liste over fødevarer der indeholder D-vitamin
Fødevare Indhold af D-vitamin* % af ADT**
Levertran (sej) 500 10.000
Levertran (torsk) 500 5.000
Gravad laks 30 600
Røget laks 5 100
Marineret sild 10,10 202
Sildepostej 8 160
Røget makrel 5,20 104
Tunfisk (på dåse i vand) 2,90 58
Makrel i tomat 2,38 47,6
Rå æg 1,75 35

* Mikrogram (µg) pr. 100 g

** ADT = Anbefalet Daglig Tilførsel. I skemaet er der taget udgangspunkt i ADT for voksne; 5 mikrogram. ADT for børn samt gravide kvinder er dobbelt så høj; 10 mikrogram pr. dag. Disse oplysninger stammer fra Fødevarestyrelsens anbefalinger

Alle skemaets data om indholdet af D-vitamin i specfikke fødevarer stammer fra Fødevaredatabanken

Du kan læse mere om D-vitamin på netdoktor.dk

Solarium bør ikke bruges til at danne D-vitamin

Solarier udsender en kunstig uv-stråling, der markant øger risikoen for udvikling af kræft i huden. Solarium er derfor aldrig en sund kilde til D-vitamin, det skader huden mere, end det gavner. Der er dobbelt så stor risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man bruger solarium. En sund livsstil og den rette kost gør underværker og giver dig rigeligt med D-vitamin.

 

Solcreme på vinterbleg hud

Vinterferien nærmer sig, og mange danskere bruger ferien til at drage mod varmere himmelstrøg. Er du en af de mange, som skal på ferie sydpå, så vær opmærksom på, at UV-strålingen er markant højere under de varme himmelstrøg end herhjemme. Og forskellen er især markant om vinteren.

Solen er en af de væsentligste årsager til, at forekomsten af modermærkekræft fortsat er stigende i Danmark. Det er en ekstra god grund til at passe godt på din hud, når du skal nyde solen om vinteren.

Kræftens Bekæmpelses gode råd om de tre S’er bør derfor pakkes med i kufferten:

  • Siesta – søg skygge især mellem kl. 12 og 15 – nogen gange endnu tidligere. Husk, at selv i skygge, kan du være udsat for UV-stråling fra himlen eller UV-refleksion fra vand, sand, beton og græs.
  • Solhat – tøj og briller. Brug løstsiddende, men tætvævet tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår.
  • Solcreme – solcremens evne til at beskytte afhænger af UV-strålingens intensitet, din hudtype, hvor meget solcreme, du bruger, hvilken faktor du smører dig med, og hvad du laver.

På dette billede kan du se UV-indexet på de på de mest populære rejsemål i vinterferien, sammenlignet med Danmark i samme periode.

infographic-UV-vacations

Uv-indekset og solbeskyttelse

0 – 3 Lav uv-intensitet Lille risiko for solskoldning. Solbeskyttelse er ikke nødvendig, med mindre du har meget lys hud.

3 – 6 Moderat intensitet Moderat risiko for solskoldning. Søg så vidt muligt skygge mellem 12 og 15. Brug tøj, hat og rigeligt med solcreme, som har UVA- og UVB-beskyttelse

6 – 8 Høj uv-intensitet Stor risiko for solskoldning. Søg skygge mellem 12 og 15. Brug tøj, hat, rigeligt med solcreme som har faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

8 – 10 Meget høj intensitet Meget stor risiko for solskoldning. Bliv så vidt som muligt inden døre mellem 12 og 15. Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med solcreme, som har faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

10+ Ekstrem uv-intensitet Ekstrem risiko for solskoldning. Bliv så vidt som muligt inden døre mellem 12 og 15. Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

UV – App

Kræftens Bekæmpelse, DMI, Miljøstyrelsen, Sundhedstyrelsen og TrygFonden har udviklet en app, som kan give dig et overblik over uv-strålngen, netop der hvor du er. Så kan du nemt finde ud af, hvordan du bedst beskytter dig i solen. Appen er gratis og kan hentes i både App Store og Google Play. Læs mere om appen her. 

Risiko for kræft

Gentagne forbrændinger kan give modermærkekræft, og bare i år vil omkring 2.000 danskere få stillet diagnosen modermærkekræft. Så pas godt på din hud i ferien. God ferie.

Skal du på ski? Pas godt på huden på skiferien

Mellem 400.000 og 500.000 danskere tager hvert år på skiferie – enten til alperne eller på fjeldet. Er du en af de mange, som skal ud og stå på ski, så husk at frosten og den skarpe sol kan være hård ved huden.

Den hvide sne reflekterer helt op til 80% af solens UV stråler, så selvom det føles koldt, så kan solen skade din hud.

Din hud og dine øjne er ekstra følsomme

Den skarpe vintersol, der reflekteres i den hvide sne, kan være skrap for manges vinterblege hud. Hvis man ikke er opmærksom og husker at beskytte huden, kan vinterens skitur give skader, der ælder huden og øger risikoen for pigmentfejl og hudkræft.

Netop fordi vores hud i løbet af efteråret og vinteren ikke udsættes for den samme mængde sollys, som om sommeren, er huden ekstra følsom. Når huden så udsættes for både vind og kraftige solstråler kan den vinterblege hud blive voldsomt forbrændt. Husk derfor at bruge solcreme, så du undgår forbrændinger.

Det er også meget vigtigt at beskytte øjnene mod solens UV stråler. De fleste danskere har lyse øjne og er ekstra udsatte for solskader, så hvis du har blå øjne, bør du passe ekstra godt på dine øjne i sneen.

Gode råd til, hvordan du beskytter dig mod solen på skiferien:
  • Pas på solen, selvom du ikke kan mærke den. Du bliver let forbrændt.
  • Smør dig med solcreme i ansigtet og på hænderne.
  • Beskyt dine øjne med solbriller, som slutter tæt til hovedet.
  • Beskyt dine læber med en læbepomade med solfaktor.

Beskyt øjnene på skiferien

 

Det skønne lys og de fysiske aktiviteter på skifereien er rigtigt sundt, så bare du passer godt på din hud er vinterens ferie i sneklædte bjerge en fantastisk oplevelse.

Rigtig god ferie.

Modermærkekræft rammer de unge

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt de unge mellem 15 og 34 år.

Ifølge de seneste tal er antallet af danskere, som går i solarie, faldet fra 26% til 11% siden 2007*. Det tyder på, at danskerne har lyttet til kampagner fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden om at slukke for solariet.

Men ca. hver 10. dansker tager fortsat solarie og udsætter sig dermed for de farlige UV-stråler, som giver øget risiko for at udvikle modermærkekræft.

Lidt flere kvinder end mænd, går i solariet, og det er især de unge kvinder mellem 15-29 år, som bruger tiden i solariet. Tidligere undersøgelser viser, at de danske kvinder har en kedelig Europarekord i modermærkekræft.

Risikoen for at få modermærkekræft stiger med helt op til 20%., hvis man går i solarium, men er man under 35 år, så stiger risikoen for at få modermærkekræft, hvis man går i solarium, med helt op til 60 pct.

Læs også: Dyr pris for forfængelighed

Hver 10. dansker går stadig i solarie

 

Uv-stråling er den primære årsag til kræft i huden

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er solariebrug med sikkerhed kræftfremkaldende – helt på linje med eksempelvis tobak og asbest. WHO anslår, at op mod 90% af alle tilfælde af kræft i huden skyldes uv-stråling fra den naturlige sol og solarier.

Kræft i huden er en samlet betegnelse for flere former for kræft i huden: Hvoraf modermærkekræft, er den mest alvorlige form for kræft i huden.

Hvert år registreres der ca. 2.000 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark, hvilket svarer til ca. 5 nye tilfælde hver eneste dag.

Er du ramt af modermærkekræft?

Er du en af de mange danskere som er ramt af modermærkekræft? Lad os høre din historie, så vi sammen kan sætte fokus på, hvor vigtigt det er at passe på huden og holde øje med, om huden forandrer sig.

Send os en mail på info@teleskin.com eller skriv en kommentar her på siden.

Birgit er en af de mange danske kvinder, som er ramt af modermærkekræft. Læs hendes historie

 

*Tal fra rapporten ’Danskernes solarievaner 2015’, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra Epinion. Data er indsamlet blandt 3.999 danskere i perioden sep./okt. 2015.

 

Birgits historie med skinScan

Birgit har sendt os denne historie om sine erfaringer med skinScan. Har du lyst til at fortælle os din historie om, hvordan du bruger skinScan, eller hvordan appen har hjulpet dig, så send os gerne en mail på info@teleskin.com

birgit

Birgit: Der var kræft

Jeg hentede skinScan – mest af nysgerrighed. Jeg har altid haft mange modermærker, så jeg tænkte, det var en fin måde at tjekke dem på. Jeg havde et par stykker, der var 6-8 mm i diameter, så dem scannede jeg ind.

Jeg havde tidligere spurgt min læge om dem, men han sagde, de så fine ud, så der blev ikke gjort yderligere. På det ene modermærke “bonnede” appen ud på tre punkter, men jeg tog det egentlig ikke så tungt, for lægen havde jo sagt, det var ok.

I øvrigt vidste jeg heller ikke, hvor alvorlig modermærkekræft er (det er der ALT for lidt fokus på!), så jeg var ganske rolig. Alligevel må der have været en indre stemme i mig, for jeg gentog ret hurtigt scanningen og tilføjede “ændring” i form af kløe, og da meddelte den, jeg burde søge læge. Jeg fik en træls fornemmelse og besluttede, at uanset hvad lægen sagde, ville jeg insistere på at få det fjernet. Det blev nu slet ikke nødvendigt at insistere, for lægen – der var en anden end min sædvanlige – ringede til hudlægerne med det samme og fik en akuttid.

Derfra gik det hele stærkt, og det viste sig jo at være modermærkekræft; dog heldigvis uden spredning. Men jeg er helt sikker på, at havde det ikke været for skinScan, havde jeg først fået opdaget mit kræft meget senere, og så tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt. Jeg er i kontrolforløb, men bruger appen til mine øvrige modermærker. Kommer der udsving igen i forbindelse med en scanning, vil jeg ikke tøve med at reagere på det, og jeg anbefaler den til alle, jeg kender.

Husk at beskytte huden mod solen

Din hud bliver hele tiden udsat for solens uv-stråler det er derfor vigtigt altid at beskytte dig mod solen.

Den bedste beskyttelse mod solens er at opholde sig i skyggen eller dække huden med tøj.

De dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj bør beskyttes med solcreme. For de fleste vil en SPF 15 være tilstrækkelig.

Hvis uv-indekset kommer over 7, anbefales det at anvende SPF 30

Hvor meget solcreme skal jeg bruge?

Mange smører sig med for lidt solcreme. Det betyder at solcremen og dens virkning ikke er optimal. Et tyndt lag med faktor 15 kan betyde, at du kun er beskyttet med faktor 2.

Brug derfor rigeligt med solcreme. En god regel er 1 håndfuld pr. person.