Indlæg

Tjek din hud for forandringer

95 pct. overlever modermærkekræft, når kræften opdages tidligt, mens det er helt ned til 3 pct., når kræften opdages sent. Det er derfor meget vigtigt, at du holder øje med din hud og undersøger kroppen grundigt ca. hver tredje måned.

Hvert år rammes ca. 2.000 danskere af modermærkekræft – en kræftsygdom, der kan sprede sig til de indre organer, hvis den ikke opdages tidligt. Derfor er det så vigtigt at tjekke din hud jævnligt.

Når du tjekker din hud, er det vigtigt, at der er godt med lys, og at du undersøger hele kroppen – både forsiden og bagsiden. Også hårgrænsen samt fodsålerne skal tjekkes efter.

 Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt. Modermærker som forandre sig kan indeholde modermærkekræft, det er derfor vigtigt at du tjekker din hud jævnligt.

 

Husk at søg læge

Du skal primært kigge efter sår, der ikke vil hele, og modermærker, der har ændret sig i størrelse, form eller farve.

Hvis du ikke er sikker på, hvordan dine modermærker så ud sidst du tjekkede dem, så kig efter et asymmetrisk udseende, en størrelse på over 6 mm, ujævne kanter og flere farvenuancer i modermærket.  Det er en god idé at føre dagbog over dine modermærker, så du altid kan gå tilbage og se, hvordan modermærket så ud, sidst du tjekkede. skinScan kan hjælpe dig med at holde øje med modermærker og føre dagbog over dem.

Hvis du finder noget på din krop, som ser mistænkeligt ud, så husk at gå til lægen, så du kan blive undersøgt nærmere. Hvert år dør ca. 250 danskere af modermærkekræft, så der er en god grund til at tjekke din hud – også i løbet af vinteren.
skinscan-app-footer-dk-s

Modermærkekræft rammer de unge

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt de unge mellem 15 og 34 år.

Ifølge de seneste tal er antallet af danskere, som går i solarie, faldet fra 26% til 11% siden 2007*. Det tyder på, at danskerne har lyttet til kampagner fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden om at slukke for solariet.

Men ca. hver 10. dansker tager fortsat solarie og udsætter sig dermed for de farlige UV-stråler, som giver øget risiko for at udvikle modermærkekræft.

Lidt flere kvinder end mænd, går i solariet, og det er især de unge kvinder mellem 15-29 år, som bruger tiden i solariet. Tidligere undersøgelser viser, at de danske kvinder har en kedelig Europarekord i modermærkekræft.

Risikoen for at få modermærkekræft stiger med helt op til 20%., hvis man går i solarium, men er man under 35 år, så stiger risikoen for at få modermærkekræft, hvis man går i solarium, med helt op til 60 pct.

Læs også: Dyr pris for forfængelighed

Hver 10. dansker går stadig i solarie

 

Uv-stråling er den primære årsag til kræft i huden

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er solariebrug med sikkerhed kræftfremkaldende – helt på linje med eksempelvis tobak og asbest. WHO anslår, at op mod 90% af alle tilfælde af kræft i huden skyldes uv-stråling fra den naturlige sol og solarier.

Kræft i huden er en samlet betegnelse for flere former for kræft i huden: Hvoraf modermærkekræft, er den mest alvorlige form for kræft i huden.

Hvert år registreres der ca. 2.000 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark, hvilket svarer til ca. 5 nye tilfælde hver eneste dag.

Er du ramt af modermærkekræft?

Er du en af de mange danskere som er ramt af modermærkekræft? Lad os høre din historie, så vi sammen kan sætte fokus på, hvor vigtigt det er at passe på huden og holde øje med, om huden forandrer sig.

Send os en mail på info@teleskin.com eller skriv en kommentar her på siden.

Birgit er en af de mange danske kvinder, som er ramt af modermærkekræft. Læs hendes historie

 

*Tal fra rapporten ’Danskernes solarievaner 2015’, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra Epinion. Data er indsamlet blandt 3.999 danskere i perioden sep./okt. 2015.

 

Birgits historie med skinScan

Birgit har sendt os denne historie om sine erfaringer med skinScan. Har du lyst til at fortælle os din historie om, hvordan du bruger skinScan, eller hvordan appen har hjulpet dig, så send os gerne en mail på info@teleskin.com

birgit

Birgit: Der var kræft

Jeg hentede skinScan – mest af nysgerrighed. Jeg har altid haft mange modermærker, så jeg tænkte, det var en fin måde at tjekke dem på. Jeg havde et par stykker, der var 6-8 mm i diameter, så dem scannede jeg ind.

Jeg havde tidligere spurgt min læge om dem, men han sagde, de så fine ud, så der blev ikke gjort yderligere. På det ene modermærke “bonnede” appen ud på tre punkter, men jeg tog det egentlig ikke så tungt, for lægen havde jo sagt, det var ok.

I øvrigt vidste jeg heller ikke, hvor alvorlig modermærkekræft er (det er der ALT for lidt fokus på!), så jeg var ganske rolig. Alligevel må der have været en indre stemme i mig, for jeg gentog ret hurtigt scanningen og tilføjede “ændring” i form af kløe, og da meddelte den, jeg burde søge læge. Jeg fik en træls fornemmelse og besluttede, at uanset hvad lægen sagde, ville jeg insistere på at få det fjernet. Det blev nu slet ikke nødvendigt at insistere, for lægen – der var en anden end min sædvanlige – ringede til hudlægerne med det samme og fik en akuttid.

Derfra gik det hele stærkt, og det viste sig jo at være modermærkekræft; dog heldigvis uden spredning. Men jeg er helt sikker på, at havde det ikke været for skinScan, havde jeg først fået opdaget mit kræft meget senere, og så tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt. Jeg er i kontrolforløb, men bruger appen til mine øvrige modermærker. Kommer der udsving igen i forbindelse med en scanning, vil jeg ikke tøve med at reagere på det, og jeg anbefaler den til alle, jeg kender.

Kedelig topplacering i antallet af modermærkekræft tilfælde

infographic-bad-ranking

I løbet af de seneste 30 år er antal tilfælde af modermærkekræft mere end tredoblet i Danmark. Det placerer Danmark på en 5. plads på listen over lande i verden med flest tilfælde af modermærkekræft. I Europa ligger de danske kvinder på en trist førsteplads med hensyn til modermærkekræft.

Modermærkekræft er blevet den hyppigste kræftform blandt de 15-34-årige.

Ca. 24.100 danskere har været i behandling for modermærkekræft, og hvert år registreres 2.000 nye tilfælde af sygdommen.

Tidlig vurdering af modermærker kan redde liv.

Det er vigtig at opsøge læge tidligt, hvis du oplever, at dine modermærker forandrer sig. Modermærkekræft som opdages tidligt kan ofte fjernes. Imidlertid dør der mere end hver anden dag en dansker af modermærkekræft.

Tjek derfor din hud jævnligt for at se om der opstår nye ”pletter” om eksisterende modermærker forandre sig, eller noget føles anderledes end tidligere.

Din hud glemmer ikke

De hyppigste årsager til modermærkekræft er UV-stråling fra sol og solarie, det er meget vigtigt at passe på din hud og beskytte den mod de farlige UV-stråler. Udsætter du regelmæssigt din hud for solariets ultraviolette lys øges risikoen for at udvikle modermærkekræft med 20 procent

Det gode råd vedr. forebyggelse er enkelt: Pas godt på din hud – den glemmer ikke. Det er værd at huske på de tre S’er: Skygge, solcreme og solhat.

Kilde: Tal fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Top fem i modermærkekræft hos kvinder

  1. Danmark
  2. Holland
  3. Schweiz
  4. Norge
  5. Sverige

Kilde: Globocan

skinscan-app-footer-dk-s

Prognosen for at overleve modermærkekræft er god

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at prognosen for at overleve modermærkekræft er god, hvis kræften opdages tidligt. Alligevel var der fra 2009 til 2013 stadig årligt 158 mænd og 116 kvinder, der døde af modermærkekræft.

Forskningen omkring modermærkekræft har bevist, at det er vigtig at fange denne kræfttype så tidligt som muligt. Hvis modermærkekræft opdages tidligt er chancerne for helbredelse helt op til 95%, mens chancerne for overlevelse er helt ned til 3% hvis kræften opdages for sent.

Kort sagt – det handler om at være opmærksom og reagere i tide, hvis du oplever forandringer på din hud.

Modermærkekræft kan opstå vokse overalt på kroppen. Det forekommer oftest på den øverste del af ryggen hos mænd, og på benene og armene hos kvinder.

Hold øje med dine modermærker

Når du tjekker dine modermærker, skal du holde øje med symmetri, størrelsen, kanten og farven. Du kan bruge ABCDE-reglen, som en guide til at tjekke dine modermærker, men du bør gå til lægen for at få dine modermærker tjekket, hvis du har mistanke om modermærkekræft.

Alle kan blive ramt af modermærkekræft

Alle aldersgrupper kan rammes af modermærkekræft, men hyppigheden stiger med alderen efter 15-årsalderen.  Tallene viser at flere kvinder end mænd rammes af modermærkekræft.

Der har igennem de sidste 50 år været en stigning i antallet af modermærkekræft tilfælde i Danmark. I årene 2009 og 2013 var der ca. 2.000 nye tilfælde pr. år. Heldigvis er dødeligheden kun svagt stigende. Det tyder på, at behandlingen af modermærkekræft er blevet bedre, og at danskerne er blevet bedre til at holde øje med deres modermærker.

Find mere statistik om modermærkekræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Modermærker og graviditet

Det sker heldigvis meget sjældent, at gravide bliver ramt af kræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside sker det i knap 1 ud af 1000 graviditeter. Det svarer til ca. 52 graviditeter om året.

Gravide kvinder får ofte pigmentforandringer pga. hormonændringer, og kan derfor udvikle melanom (modermærkekræft), men det er heldigvis sjældent.

– Læs artiklen