Tag UV-indekset med på ferie

Babes-at-the-beach-000023178893_XXXLarge

Sommerferien står for døren, og mange drager ud i verden for at holde ferie. Er du en af de mange, som skal holde sommerferie sydpå, så vær opmærksom på at UV-indekset kan være meget højere andre steder i verden end i Danmark.

UV-indekset indikerer intensiteten af den (hud-) skadelige UV-stråling, som kommer fra solen. I middagssolen kan UV-indekset ved Ækvator højst blive 15, og i Danmark højst 7 i sommermånederne.

Hvad betyder UV indekset:

De fleste har nok hørt om UV indekset, men hvad betyder de forskellige trin i UV indekset. Vi har samlet lidt info om, hvilke forholdsregler, du bør tage inden for de forskellige UV skalaer, så du undgå solskader:

0 – 3 Lav UV-intensitet Lille risiko for solskoldning. Solbeskyttelse er ikke nødvendig, med mindre du har meget lys hud.

3 – 6 Moderat intensitet Moderat risiko for solskoldning. Søg så vidt muligt skygge mellem 12 og 15. Brug tøj, hat og rigeligt med solcreme, som har UVA- og UVB-beskyttelse

6 – 8 Høj UV-intensitet Stor risiko for solskoldning. Søg skygge mellem 12 og 15. Brug tøj, hat, rigeligt med solcreme, som har minimum faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

8 – 10 Meget høj intensitet Meget stor risiko for solskoldning. Bliv så vidt som muligt inden døre mellem 12 og 15. Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med solcreme, som har faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

10+ Ekstrem UV-intensitet Ekstrem risiko for solskoldning. Bliv så vidt som muligt inden døre mellem 12 og 15. Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

UV-strålingen på de populære rejsemål

Jo tættere du kommer på Ækvator jo højere bliver intensiteten af UV indekset. Så vær opmærksom på at UV-indekset kan være meget højere på din feriedestination.

På dette kort kan du se hvordan UV-indekset er på de mest populære rejsemål:

 

infographic-UV-vacations-summer

Husk derfor at pakke Kræftens Bekæmpelses gode råd om de tre S’er med i kufferten:

Skygge – søg skygge især mellem kl. 12 og 15 – nogen gange endnu tidligere. Husk, at selv i skygge, kan du være udsat for UV-stråling fra himlen eller UV-refleksion fra vand, sand, beton og græs.

Solhat – tøj og briller. Brug løstsiddende, men tætvævet tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår.

Solcreme – solcremens evne til at beskytte afhænger af UV-strålingens intensitet, din hudtype, hvor meget solcreme, du bruger, hvilken faktor du smører dig med, og hvad du laver.

UV – App

Kræftens Bekæmpelse, DMI, Miljøstyrelsen, Sundhedstyrelsen og TrygFonden har udviklet en app, som kan give dig et overblik over uv-strålngen, netop der hvor du er. Så kan du nemt finde ud af, hvordan du bedst beskytter dig i solen. Appen er gratis og kan hentes i både App Store og Google Play. Læs mere om appen her.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *